Sammenstød i vejkryds lukkede vej - en person fastklemt

To biler kørte fredag eftermiddag sammen i et vejkryds på Parnasvej i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et færdselsuheld i vejkrydset mellem Parnasvej og Topshøjvej i Sorø var fredag eftermiddag årsag til at vejen var spærret.

Vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at anmeldelsen om et sammenstød mellem to biler indløb på vagtcentralen klokken 14:31.

- To biler kørte sammen, hvor en person kortvarigt sad fastklemt. Ingen alvorlig personskade, vedkommende blev kørt til sygehuset for tjek, oplyser vagtchefen ved 17:20-tiden til Tv2 ØST.

Klokken 15 havde redningspersonalet fået personen ud.

De nærmere omstændigheder til årsagen for sammenstødet foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Parnasvej var som følge af ulykken spærret imens redningsarbejdet stod på.