Politiet søger vidner til brand i historisk pavillon

I weekenden brændte Feldskov Pavillon ved Sorø Sø. Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget op til branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag eftermiddag var der ild i den historiske Feldskov Pavillon ved Sorø Sø. Politiet modtog anmeldelsen klokken 17.15, hvorefter politi og brandvæsen arbejdede på stedet.

Politiets efterforskning har nu ført til, at der efterlyses vidner i sagen.

- Branden er opstået i det stråtækte tag, og det kan umiddelbart ikke være opstået ved en teknisk fejl, så vi har en mistanke om, at den er påsat, siger Rune Ravn, der er fungerende politikommissær hos lokalefterforskning i Slagelse.

quote Man bliver lidt målløs og tænker, hvad er det næste?

Jens Kristian Poulsen, direktør i Stiftelsen Sorø Akademi

- Vi søger efter vidner, der kan have set noget i forbindelse med brandens opståen omkring 17.15 - både i tidsrummet op til og efter. De kan kontakte os på 1-1-4.

Slagelse Brand og Redning måtte rykke ud for at slukke branden i pavillonen.
Slagelse Brand og Redning måtte rykke ud for at slukke branden i pavillonen. Foto: Slagelse Brand og Redning

Stråtækt tag er helt væk

Det er Stiftelsen Sorø Akademi, der ejer pavillonen, som man har kunnet leje til frokostarrangementer og i forbindelse med andre udflugter.

- Man bliver lidt målløs og tænker: Hvad er det næste?, siger Jens Kristian Poulsen, der er direktør i Stiftelsen Sorø Akademi.

- Det tyder jo på, den er blevet antændt, for der er umiddelbart ikke noget, som kan have startet branden.

Politiet er færdige med undersøgelserne på stedet. Det stråtækte tag er helt væk som følge af branden, mens murene stadig står.

Læs også
300 ingeniørstuderende kan snart flytte ud af pavilloner og ind på et helt nyt campus
Læs også
300 ingeniørstuderende kan snart flytte ud af pavilloner og ind på et helt nyt campus

Stiftelsen Sorø Akademi skal nu have fat i forsikringen, inden det bliver endeligt besluttet, hvad der skal ske med pavillonen.

- Den skal umiddelbart overleve, men så skal der en helt ny tagkonstruktion på, siger Jens Kristian Poulsen.

Det var Søren Kjerulff Povelsen (1836-1861), der var godsinspektør på Sorø Akademi, der byggede pavillonen. I begyndelsen var det det bedre borgerskab, der brugte den.

Pavillonen kaldes også Den Povelsenske Pavillon.  

Politiet modtog anmeldelsen kl. 17:15 lørdag den 26. juni.
Politiet modtog anmeldelsen kl. 17:15 lørdag den 26. juni. Foto: Jens Kristian Poulsen, direktør, Sorø Akademi

Nyhedsoverblik