Politiet søger vidner - stjålet bil blev fundet udbrændt på en skovsti

En sort Skoda Fabia udbrændte totalt lørdag aften nær Sorø. Bilen var tidligere på aften stjålet fra en parkeringsplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vidner i en sag om en stjålet bil, der lørdag aften blev fundet udbrændt på en sti i et skovområde på Næstvedvej mellem Broby Overdrev og Frederiksberg i Sorø Kommune.

Det oplyser vagtchef Ole Hald til TV2 ØST.

- Klokken 22.21 får vi en anmeldelse om brand i en bil i en skov, og da vi kommer frem, er den helt udbrændt.

Læs også
14 mand flytter 20 ton juleskinker fra væltet lastbil
Læs også
14 mand flytter 20 ton juleskinker fra væltet lastbil

Bilen, en sort Skoda Fabia, viste sig at være stjålet tidligere på aftenen fra en parkeringsplads på Stationsvej nær togstationen i Stenlille knap 20 kilometer.

- En bil bryder ikke i brand af sig selv på den måde og slet ikke, når den var gemt lidt af vejen, så der er nok ikke nogen tvivl om, at branden var påsat, siger Ole Hald.

Stjålet kort tid før

Ifølge politiet blev bilen stjålet i tidsrummet mellem klokken 20.30 og 21.00, altså kort tid før den blev fundet udbrændt.  

- Så man kan jo tænke, hvad den skulle bruges til, siger Ole Hald. 

Politiet hører gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt enten i området omkring den pågældende skovsti på Næstvedvej eller på parkeringspladsen i Stenlille. 

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Michael Nordborg

Nyhedsoverblik