Politiet leder fortsat efter Nicki - et vidne mener at have set ham ved søen

Politiet leder tirsdag stadig efter 39-årige Nicki fra Sorø, som blev efterlyst mandag aften. Tirsdag aften bringer politiet ny appel om hjælp til offentligheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag leder politiet fortsat efter den 39-årige mand fra Sorø, der blev meldt savnet mandag aften.

- Vi arbejder stadig intenst på at få klarlagt, hvor Nicki han er henne, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ole Hald, til TV2 ØST tirsdag formiddag.

Eftersøgte Nicki Sorø
Læs også
Politiet efterlyser Nicki fra Sorø - vi er taknemmelig for al hjælp
Eftersøgte Nicki Sorø
Læs også
Politiet efterlyser Nicki fra Sorø - vi er taknemmelig for al hjælp

- Vi er til stede i Sorø med hunde og dronesøgning.

quote <em>Et vidne mener med sikkerhed at have set ham mandag morgen omkring klokken 07.00 ved Sorø Sø</em>

Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Et vidne har set ham ved søen

Det seneste politiet har at gå efter er et vidne, der mener at have set Nicki.

- Et vidne mener med sikkerhed at have set ham mandag morgen omkring klokken 07.00 ved Sorø Sø nede ved Kongebroen. Så det er det område, vi koncenterer os om, og det var egentlig også det, vi koncentrede os om i går, siger vagtchef Ole Hald.

Artiklen fortsætter efter billederne.

 
  Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

 

Politiet har ledt efter Nicki med helikopter og drone siden mandag aften.
Politiet har ledt efter Nicki med helikopter og drone siden mandag aften. Foto: Lind Foto

Men eftersøgningen er altså fortsat igang uden politiet endnu har fundet nogle konkrete spor at gå efter eller har nogen formodning om, hvor Nicki befinder sig.

FAKTA OM NICKI:

 

  • Nicki er 39 år gammel
  • 186 centimeter høj
  • Langt hår samlet i hestehale
  • Iført gråt joggingtøj og en North-face-jakke

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Beder offentligheden om hjælp

Politiet frygter, at der kan være sket ham noget alvorligt.

Derfor beder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi også borgerne om hjælp i nærområdet til at finde den efterlyste.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan så det ud under eftersøgningen mandag aften.

- Vi er selvfølgelig meget interesseret i at høre fra folk, der mener at have set ham andre steder siden i går morges ved 07.00-tiden, så er vi meget interesseret i at høre fra dem, siger vagtchef Ole Hald.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Politiet er fortsat talstærkt tilstede i lokalområde ved Sorø Sø for at lede efter 39-årige Nicki.
Politiet er fortsat talstærkt tilstede i lokalområde ved Sorø Sø for at lede efter 39-årige Nicki. Foto: Lind Foto

Nicki beskrives ifølge politiet som cirka 186 centimeter høj med langt hår i hestehale. Derudover skulle han være iført gråt joggingtøj og en jakke af mærket The North Face.

Du kan kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4, hvis du har set eller hørt noget, der kan føre til en opklaring i sagen.

Eftersøgningen af Nicki fortsætter tirsdag aften. Her er meldingen fra vagtchef Jan Nielsen, at man fortsat har meget lidt at gå efter i eftersøgningen.

- Vi har fået en række henvendelser, men ikke noget afgørende, siger vagtchefen, der nu opfordrer folk i Sorø-området til at tjekke deres eventuelle trappeopgange og skure.

- Vi famler lidt i blinde, da vi har meget få informationer at arbejde ud fra. Eftersøgningen pågår, men her er intet nyt. Vi har haft dykkere og en drone over søen (Sorø Sø red.) igen i dag, forklarer vagtchefen, der endvidere oplyser, at eftersøgningen koncentrerer sig om søen, fordi et vidne har set savnede her mandag morgen, ligesom pårørende fortæller, at savnede ynder at gå tur ved søen.

Tirsdag aften ved 21:30-tiden er der endnu intet nyt om savnede Nicki.

- Desværre har vi endnu ikke fundet ham, hvorfor vi stadigvæk er interesseret i al den hjælp vi kan få fra jer derude, hedder det videre i et tweet fra politiet tirsdag aften.


Nyhedsoverblik