Politiet jagter tre unge mænd efter voldsomt røveri i Dagli' Brugsen

En ansat hos Dagli' Brugsen i Ruds Vedby blev truet med en kniv til at udlevere et ukendt pengebeløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dagli' Brugsen i Ruds Vedby havde kun været åben i kort tid, da tre unge mænd mandag morgen klokken 8.21 trådte i ind i butikken.

quote Det er ubehageligt

Daniel Svendsen, kunde i Dagli' Brugsen

De var alle tre maskeret med tørklæder for ansigtet, og den ene havde en kniv med lyserødt skaft i hånden.

I forretningen truede de med kniven en medarbejder til at udlevere kassebeholdningen og en fire-fem kartoner cigaretter af mærket røde korte LA, hvorefter de flygtede fra stedet i en bil i nordlig retning.

Efter røveriet kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke oplyse noget nærmere signalement af de tre personer, men overvågning og vidneforklaringer har sidenhen givet et mere præcist billede af dem. Og derfor håber politiet nu, at eventuelle oplysninger i sagen, kan hjælpe dem med at fange de tre røvere.

Signalement af de tre røvere

  1. Mand, 16-22 år, lys i huden, lysegrå joggingtrøje med hætte, lysegrå bukser med to sorte striber langs benene. Han var maskeret med tørklæde med kranieprint.
     
  2. Mand, 18-20 år, lys i huden, sort hættetrøje, blå cowboybukser, hvide sko, maskeret med et hvidt/gråt tørklæde. Røveren havde en cirka 30 cm lang kniv med lyserødt skaft med.
     
  3. Mand, 16-22 år, lys i huden, iført mørkegrå trøje med lysegrå kant. Inden under trøjen havde han en rød trøje. Han havde blå cowboybukser og sorte sko med hvid sål på og bar en sort kasket med en hvid blomst/sol broderet på. Han var maskeret med et blåt tørklæde med hvidt print.

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

To minutter efter røveriet, blev der slået alarm til politiet.

- Klokken 8.23 indgår der et alarmkald fra brugsen i Ruds Vedby. Her har tre gerningsmænd været inde i butikken og under trusler med kniv fået udleveret et pengebeløb og et antal cigaretter, sagde Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, mandag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis man har oplysninger i sagen eller informationer over de tre røvere, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Hvis man har oplysninger i sagen eller informationer over de tre røvere, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: Lind Foto

Efter røveriet blev brugsen afspærret og undersøgt af politiets teknikere. Et vidne på stedet har oplyst til TV2 ØST, at der blev båret små DNA-poser ud af butikken.

Politiet var til stede med tre patruljevogne og flere hundepatruljer, der afsøgte området omkring brugsen. Desuden blev vejen fra brugsen og frem til jernbaneoverskæringen i Ruds Vedby afspærret, hvilket gav nogle trafikale udfordringer for de lokale.

Ansatte bliver tilbudt psykologhjælp

Daniel Svendsen fra Ruds Vedby var mandag morgen inde for at handle i brugsen omkring klokken 8.05. Kort efter han var kommet ud af brugsen og hjem til sig selv, ankom der flere politibiler til stedet.

Læs også
Politiet massivt til stede efter røveri mod Dagli' Brugsen
Læs også
Politiet massivt til stede efter røveri mod Dagli' Brugsen

- Jeg oplevede en normal dag i brugsen, men da jeg kommer forbi stedet igen, var der totalspærret – jeg har også lige talt med min overbo, som var i brugsen kort efter mig, der fortalte, at der har været et røveri i butikken, fortalte Daniel Svendsen mandag efter røveriet.

- Det er ubehageligt, tilføjede han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vejen fra brugsen og frem til jernbaneoverskæringen i Ruds Vedby blev afspærret, mens politiet undersøgte stedet. Det gav nogle trafikale udfordringer for de lokale.
Vejen fra brugsen og frem til jernbaneoverskæringen i Ruds Vedby blev afspærret, mens politiet undersøgte stedet. Det gav nogle trafikale udfordringer for de lokale. Foto: Lind Foto

Vidner på stedet havde set flere personer løbe fra stedet, sætte sig ind i en parkeret bil og køre væk fra brugsen.

En ansat hos Dagli' Brugsen i Ruds Vedby skrev i den lokale Facebook-gruppe, at der har været et røveri i brugsen, og at de ansatte efter omstændighederne har det godt. Ifølge den ansatte tilbydes der nu psykologhjælp.

Hvis man har oplysninger i sagen eller informationer over de tre røvere, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik