På kursus i leg og motorik: - Jeg kommer tilbage til børnene med viden og kompetencer

Pædagogmedhjælpere og assistenter i Sorø Kommune skal opkvalificeres. Over 33 dage skal de lære om alt fra børns leg til antimobning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Børnene er skiftet ud med skolebænken for Rasmus Edvardsen. I en hel måned skal han være væk fra sit vanlige job i Sandlyng børnehus i Stenlille, hvor han arbejder.

- Det kan godt være, der er nogle ting, som bare er blevet rutine i hverdagen, og der ikke bliver tænkt så meget over dem, så jeg synes, det er en stor styrke at komme her og få noget viden, siger Rasmus Edvardsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

I 33 dage er Sandlyng børnehus i Stenlille skiftet ud med skolebænken for Rasmus Edvardsen.
I 33 dage er Sandlyng børnehus i Stenlille skiftet ud med skolebænken for Rasmus Edvardsen. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Sammen med 20 andre pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Sorø Kommune er han på kursus.

Det er FOA, ZBC og Sorø Kommune, som med økonomisk støtte fra Den kommunale kompetencefond har sammensat forløbet. Formålet er at opkvalificere de pædagogiske medhjælpere. 

Leg, motorik og ergonomi

Derudover skal medarbejdernes kompetencer styrkes i dagtilbuddene, og kurset indeholder undervisning i alt fra børns leg, motorik, ergonomi og antimobning.

- Det er 33 dage fyldt med inspiration og motivation for deres fortsatte arbejde og så noget hel konkret læring om børn og deres motorik, og hvad det er, vi skal kigge på, når vi kigger på de pædagogiske læreplaner, forklarer Tanja Ferslev, der er områdeleder på ZBC.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tanja Ferslev, der er områdeleder på ZBC, fortæller, at flere har vist interesse for kurset. 
Tanja Ferslev, der er områdeleder på ZBC, fortæller, at flere har vist interesse for kurset.  Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Hun fortæller, at også Kalundborg Kommune og FOA i Holbæk har vist interesse for kurset.

- Der er jo opnormeringer på vej indenfor det pædagogiske område, og det handler også om at styrke, fastholde og kompetenceudvikle de her medarbejdere.

Kommer retur med kompetencer

Frem til november skal Rasmus Edvardsen og kollegerne være på skolebænken, før de skal tilbage til deres arbejde i institutioner i Sorø Kommune.

Samskabende pædagog
Læs også
Vil undgå dårlig skolestart - her kommer børnehavepædagogen med i skole
Samskabende pædagog
Læs også
Vil undgå dårlig skolestart - her kommer børnehavepædagogen med i skole

- Jeg savner børnene sindssygt meget, men jeg kommer tilbage med en masse viden, en masse kompetencer og fuld af energi, siger han.


Nyhedsoverblik