Nu får hasselmusen endnu bedre levevilkår i Kongskilde

Naturstyrelsen har planer om flere tiltag i naturområdet Kongskilde ved Sorø. Det skal blandt andet give bedre levevilkår for den sjældne hasselmus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I det bakkede landskab i naturområdet Kongskilde ved Tystrup Sø pibler en lille sjældenhed rundt.

Hasselmusen, der er Danmarks eneste gnaver af arten syvsover, blev tidligere på året for første gang spottet i det statsejede naturområde.

Nu vil Naturstyrelsen med flere forskellige tiltag gøre dens hjem i det midtsjællandske endnu mere attraktivt. Blandt andet bliver et 80 hektar stort område indhegnet i 2020, og fra 2021 indsættes helårskvæg til græsning af området.

quote Kvægets græsning betyder, at området ikke springer i skov, og der bliver derfor god plads til en lang række blomster og urter

Claus Jespersen, skovrider i Naturstyrelsen

Læs også
En af Danmarks mest truede dyrearter - ildsjæle kæmper for at redde dens liv
Læs også
En af Danmarks mest truede dyrearter - ildsjæle kæmper for at redde dens liv

- Naturen får mere plads, når der kommer en stor sammenhængende græsning. Kvægets græsning betyder, at området ikke springer i skov, og der bliver derfor god plads til en lang række blomster og urter, som også vil tiltrække insekter, siger skovrider i Naturstyrelsen Claus Jespersen i en pressemeddelelse.

Selvom området indhegnes, vil der stadig være offentlig adgang som i alle øvrige statslige naturområder.

En truet éner

I foråret konstaterede Naturstyrelsen med stor begejstring, at hasselmusen var blevet spottet i Kongskilde.

- Hasselmusen er en af de mest sjældne og truede pattedyr, vi har i Danmark, og den findes kun meget få steder. Naturstyrelsen og frivillige fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening har ledt efter spor fra hasselmus i Kongskildeområdet de seneste fem år, og nu er der endeligt dokumenteret, at den er der, sagde Mads Jensen, der er kontorchef i Naturstyrelsen, dengang.

quote Hasselmusen er en af de mest sjældne og truede pattedyr, vi har i Danmark, og den findes kun meget få steder

Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen

Læs også
Danmarks eneste syvsover spottet i naturområde ved Sorø
Læs også
Danmarks eneste syvsover spottet i naturområde ved Sorø

Derfor bliver der også allerede i næste uge gjort et meget specifikt tiltag til ære for den lille syvsover, der er den eneste af sin art i Danmark.

På søndag planter Naturstyrelsen i samarbejde med en lokal hasselmusgruppe og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening fire forskellige trægrupper i området, da hasselmusen foretrækker at klatre fra gren til gren.

Skulle man have lyst til at give en hånd med i plantningen af træerne, der tæller røn, hassel, hunderose og benved, kan man møde op søndag den 8. december klokken 10.00 ved p-pladsen på Kongskilde Naturcenter.


Nyhedsoverblik