Mange bliver udsat for svindel - nu går folkekær skuespiller ind i kampagne

I Sorø Kommune frygter man, at borgere bliver svindlet af kriminelle, der udgiver sig for at være fra kommunen. Derfor hilser de en ny kampagne velkommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sager om falske bankfolk eller medarbejdere, der udgiver sig for at ringe fra kommune eller politi for at få udleveret personlige oplysninger, har jævnligt vakt opsigt.

Således har borgere oplevet, at få deres konto lænset for penge eller få deres NemID eller MitID misbrugt til at optage lån eller betaling for varer, de aldrig modtager.

Svindlerne kan være svære at gennemskue, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen, som derfor har lanceret en ny kampagne.

- Digitale svindlere er desværre gode til at efterligne nogen, vi stoler på. Og ofte vil de også skabe en fornemmelse af, at det haster med at få oplysninger fra borgeren, eksempelvis for at afværge et igangværende angreb på netbanken, siger Tanja Franck, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

- Der er ikke noget at sige til, at det kan presse nogen til at dele for eksempel deres kodeord eller andre personlige oplysninger, tilføjer hun.

Kampagnen er udformet som en række videoer, hvor den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen, der via humor giver den gode huskeregel videre til borgerne.

- I filmene forsøger Bodil at forudsige svindel situationer og hjælpe sine nærmeste, lyder det fra kampagnens afsender.

Frygter borgere bliver svindlet

Mange er opmærksomme, men data fra en analyse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at knap hver femte dansker ikke er klar over, at eksempelvis banker og myndigheder ikke på eget initiativ beder om personlige oplysninger via hverken opkald, sms eller e-mail.

- Derfor er det en rigtig god huskeregel, at banker og offentlige myndigheder ikke bare ringer dig op, sms’er eller sender en mail for at få dine personlige oplysninger, siger Tanja Franck.

Kampagnefilmene vil blive vist i biografer landet over samt på sociale medier i oktober måned.

Læs også
Kendis laver kampagnevideo og går ind i kampen mod motorvej på Røsnæs
Læs også
Kendis laver kampagnevideo og går ind i kampen mod motorvej på Røsnæs

Foruden Digitaliseringsstyrelsen er også landets regioner og kommuner en del af kampagnen.

For indbyggerne i Danmark scorer tårnhøjt på tillid til det offentlige og myndigheder, men i disse digitale tider skal man være påpasselig med, hvem det egentlig er, man har tillid til, lyder det fra blandt andet Sorø Kommune:

- Vi griber gerne chancen, når der på den måde opstår en lejlighed til at fortælle borgerne, at hvis de uopfordret bliver kontaktet af nogen, der kalder sig Sorø Kommune på sms, opkald eller mail, så skal de undlade at udlevere personlige oplysninger. For det vil højst sandsynligt ikke være kommunen, de er i kontakt med, siger Sandra Oemig, der er leder af Borgerservice i Sorø Kommune, til TV2 ØST.

Hun tilføjer, at Sorø Kommune ikke har oplevet, at svindlere har udgivet sig for at være fra den midtsjællandske kommune.

- Men vi ønsker bestemt heller ikke, at det kommer til at ske. Derfor har vi valgt på kommunens hjemmeside at støtte en kampagne fra Digitaliseringsstyrelsen om at passe på identitetstyve, siger Sandra Oemig.

Læs også
Falsk politimand svindler kvinde for flere hundrede tusinde kroner
Læs også
Falsk politimand svindler kvinde for flere hundrede tusinde kroner

Hvis du har mistanke om eller opdager, at dine personlige oplysninger bliver misbrugt, kan du kontakte Digitaliseringsstyrelsens hotline på telefon 33 98 00 98.


Nyhedsoverblik