¨

Lastbil i forsøg på overhaling rammer personbil på Vestmotorvejen

Ifølge Vejdirektoratet forventer de, at oprydningsarbejdet tidligst er overstået klokken 20. Foto: René Lind

Højre spor er spærret på Vestmotorvejen mellem Slagelse Ø og Sorø, og det skaber en smule kø søndag aften.

En lastbil forsøgte at overhale en personbil på Vestmotorvejen, hvilket resulterede i, at chaufføren ramte en personbil.

Meldingen om uheldet kom klokken 18.34, og er sket mellem Slagelse Ø og Sorø. Det har resulteret i, at højre spor er spærret, mens politi og redningsmandskab er på stedet.

Der er dog ikke sket alvorlig personskade, oplyser Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet har til gengæld forårsaget kø på motorvejen.

- Det er jo søndag aften, hvor mange er på vej hjem, så det skaber lidt trafikale gener, siger Stefan Jensen.

Ifølge Vejdirektoratet forventer de, at oprydningsarbejdet tidligst er overstået klokken 20.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App