Kraftig røgudvikling ved brand i Dianalund

Politiet anbefalede onsdag, at folk gik indendøre og lukkede alle døre og vinduer på grund af en kraftig brand i Dianalund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Luk alle døre og vinduer og hold jer indenfor. Sådan lød meldingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til borgere i området omkring Islandsvej i Dianalund onsdag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En anmeldelse om en brand i et køkken på et botilbud blev modtaget klokken 12.07.

Og den udviklede så kraftig røg, at folk skulle gå indenfor.

- Røgen den breder sig fra brandstedet i østlig retning indover Sømosevej, villakvarteret Parkvej og Møllevænget og så i retning mod Holbergsvej. Vi vil gerne bede om, at folk går indendøre og lukket døre og vinduer, sagde Ole Hald, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, tidligt onsdag eftermiddag.

Brandvæsnet var på stedet og kæmpede med at få slukket branden.

- Det er en almindelig bygningsbrand, men den har fået fat i tagkonstruktionen. Jeg ved ikke, om det er tagpap, men det gør nogle gange, at det ryger voldsomt. Umiddelbart er det ikke farlig røg, men røg er ubehageligt. Vi skal nok få slået det ned, men lige nu kæmper brandvæsnet med at få slået branden ned, fortalte Ole Hald.

Sikkert at gå ud igen 

Omkring klokken 20.00 oplyste politiet på Twitter, at det igen er sikkert at bevæge sig udenfor, da branden nu er slukket.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skoleeleverne på Holdbergsskolen i Dianalund blev alle evakueret på grund af branden.Og de opholdt sig i idrætshallen, mens de løbende blev afhentet af deres forældre. De ældste klasser kunne dog selv forlade skolen.

Per Degns Vej var spærret for trafik fra Holbergsvej til Sverigesvej på grund af branden. Og bustrafikken blev derfor omlagt.

Hvad der er årsag til branden, kan politiet ikke oplyse endnu.

Ingen personer er kommet til skade i branden.

Opdatering
Artiklen er opdateret med yderligere oplysninger om eleverne fra Holdbergsskolen samt at slukningsarbejdet nu er afsluttet.

Nyhedsoverblik