Jazzfestival kan fejre ti års jubilæum

Efter en uge fyldt med jazzmusik lukkede og slukkede Sorø Jazz søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele ugen har jazzfestivalen Sorø Jazz kunne fejre ti års jubilæum.

- Den (ugen, red.) er gået fantastisk godt. Et meget højt musikalsk niveau og en helt overvældende opbakning blandt publikum, som er strømmet til samtlige koncerter, fortæller Allan Aistrup, der er kunstnerisk leder hos Sorø Jazz.

På programmet har der været daglige koncerter på forskellige spillesteder i hele Sorø Kommune, og i dag blev festivalen rundet af en med en koncert for de mindste, da musikeren Malene Kjærgaard spillede på Sorø Bibliotek søndag formiddag.

Allan Aistrup har for første gang fået en medarrangør. Kirsa Andreasen Garcia er nemlig kommet med på holdet.
Allan Aistrup har for første gang fået en medarrangør. Kirsa Andreasen Garcia er nemlig kommet med på holdet. Foto: Morten Spuhr - TV2 ØST

- Vi vil jo gerne rekruttere til jazzen. Fordi det må erkendes, at til mange af voksenkoncerterne er det mildt sagt plus 60-generationer, der dominerer. Og det er helt i orden. Det er vi også glade for, men det er dejligt at se en masse børn.

Ny medarrangør

Allan Aistrup har de seneste ti år selv stået for at arrangere Sorø Jazz. Men for første gang i år har har han fået en højre hånd.

Kirsa Andreasen Garcia flyttede til Sorø fra København for to år siden. En af de ting, som hun fandt tiltalende ved Sorø, var netop jazzfestivalen.

- Da det gik op for mig, at Allan nærmest står som en enkeltmandshær med Victoria Teatret i ryggen, så tænkte jeg, at jeg skal lige sikre mig, at det her fortsætter. Så skrev jeg simpelthen en mail til ham og tilbød min hjælp, forklarer den nye medarrangør.

Læs også
Ringsted Festival slår publikumsrekord, allerede inden festen er startet
Læs også
Ringsted Festival slår publikumsrekord, allerede inden festen er startet

Til dagligt arbejder Kirsa Andreasen Garcia med kunst, hvor hun ofte har jazz kørende i baggrunden. Derfor betyder netop denne musikgenre meget for hende, og hun håber heller ikke, at det er sidste gang, hun er medarrangør.

- Vi er hvert fald allerede gået i gang med at snakke om, hvad der skal ske næste år. Så det er dejligt.

Sorø Jazz arrangerer både et vinterjazzprogram i februar måned og en uges sommerfestival i uge 30.


Nyhedsoverblik