Folk vander haver og fylder bassiner - vandværk lukker for vandet og truer med bøde

Badeglade borgere og tørstige haver betyder nu, at et vandværk i det sydlige Sorø må slukke for vandet og opfordre borgerne til at spare på vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Henrykte hvin fra børn, der hopper i pølen, og lyden fra strålerne på en vippevander hører for mange sommeren til. Men den pludselige varme de seneste dage har nu sendt pumperne på overarbejde hos Frederiksberg Vandværk i det sydlige Sorø.

quote Jeg håber meget, at kunderne lytter til opfordringerne og skruer ned for det unødige forbrug

Rikke Kamstrup Nielsen, daglig leder af vandværket

Her har vandværket flere gange måttet opfordre kunderne til at spare på vandet, fordi forbruget simpelthen er for stort.

- Folk bruger vand på alt muligt andet, end det de plejer. De vander have og fylder badebassiner og pools op – og det betyder, at vandforbruget simpelthen bliver for stort, siger Rikke Kamstrup Nielsen, der er daglig leder af vandværket.

Det har nu ført til, at Frederiksberg Vandværk både kommer med en opfordring til sine kunder og en desideret trusel om bøde, hvis dette ikke overholdes.

Nødt til at lukke for vandet

Efter flere opfordringer til kunderne om at spare på vandet blev vandværket mandag nødt til helt at lukke for vandet i tre timer for at stabilisere situationen.

- Vores teknikere arbejder på højtryk for at få en større trykpumpe klar, så der kan komme mere vand ud i systemet. Men det er ikke noget, der lige kan ordnes på en time eller to. Det kommer til at tage adskillige dage at få på plads, siger hun til TV2 ØST, og understreger, at der ikke er en tidshorisont på en løsning.

Læs også
Glade svømmere tilbage i vandet - har kæmpet for at holde motivationen ved lige
Læs også
Glade svømmere tilbage i vandet - har kæmpet for at holde motivationen ved lige

Hun opfordrer kunderne til at spare på vandet.

- Jeg kan kun opfordre kraftigt til, at alle vores kunder tænker over, hvad de bruger vand til. Er det nu også nødvendigt?, spørger hun.

Hun understreger, at hun ikke forventer, at det bliver nødvendigt at lukke helt for vandet igen.

- Jeg håber meget, at kunderne lytter til opfordringerne og skruer ned for det unødige forbrug, siger hun.

Trusel om bøde

quote <em>Det er forbudt at fylde pools op og havevanding skal foregå med håndholdt slange/vandkande og i begrænset mængde</em>

Frederiksberg Vandværk

Mandag sidst på eftermiddagen har vandværket dog sendt en besked til deres kunder, hvor de oplyser, at man ikke overholde reglerne, kan man forvente at få en bøde.

Det er forbudt at fylde pools op og havevanding skal foregå med håndholdt slange/vandkande og i begrænset mængde. Overtrædelse af dette kan medføre en bøde.

Ramt af tørke

Første advarsel fra værket blev udsendt den 1. juni. Igen søndag aften blev der sendt en opfordring ud om at spare på vandet.

Opfordring fra Frederiksberg vandværk

Pga. for stort vandforbrug vil der blive lukket for vandet i dag i mellem kl. 12 - 15.

Alle skal anskaffe sig regnvandsbeholder, så der kan vandes have med regnvand og ikke vand fra hanen. Dette vil hjælpe os med at have nok vand i tanken.

 

Læs mere og find aktuel information hos Frederiksbrg Vandværk.

Forbruget er dog ikke faldet nok til, at værket har kunnet undgå at tage mere dramatiske midler i brug som eksempelvis lukningen af vandet mandag.

Trods byger de seneste dage nogle steder, er hele Sjælland og Lolland-Falster i øjeblikket ramt af tørke, og ligger således på henholdsvis 9 og 10 ud af 10 mulige på DMIs skala over risiko for tørke.

Opdatering
Clock15. jun 2020, kl. 18:13
Artiklen er opdateret med oplysninger fra Frederiksberg Vandværk, hvor de har sendt en besked til deres kunder om, at hvis reglerne ikke bliver overholdt, vil dette medføre en bøde.

 


Nyhedsoverblik