Oppe ved dommerskranken holdt anklageren det seletøj frem, som blev brugt den dag, Marie Louise Angelo Frederiksen blev mærket for livet. Udstyret blev brugt til at illustrere, hvordan og hvor man skal koble sig fast, når man benytter klatrebanen.
Indtil videre er der afsat hele tre dage til at afdække, hvordan Marie Louise Angelo Frederiksen kunne falde 16 meter ned fra den sorte frit-faldbane “Extreme,” og hvem der havde ansvaret. Både en repræsentant fra godsets ledelse og forurettede var selv til stede ved Retten i Holbæk for at vidne.
Midt- og Vestsjællands Politi har rejst tiltale mod Kragerup Gods, der har klatreparken Go High, hvor ulykken skete den 7. november 2020. Tiltalen lyder konkret på, at der manglede overvågning fra uddannet personale, og at der manglede sikkerhedsmarkeringer på udstyret.
Intet personale ved banen
Marie Louise Angelo Frederiksen forklarede i retten, at hun forinden springet havde fået instruktioner af personalet, men at der ikke var noget personale ved selve banen, da hun sprang.
Hun var tydeligt berørt i retten, da hun skulle gennemleve det 16 meter høje fald, der har kostet mange skader. Hun knuste blandt andet højre fod, kæmper i dag med nerveskader og føleforstyrrelser, og hun har fået skader på bækken og ryg. Derudover er hun efterfølgende blevet diagnosticeret med PTSD. Der er endnu ikke udregnet méngrad og tabt arbejdsfortjeneste, og derfor er spørgsmålet om beløbstørrelse for erstatning endnu ikke gjort klar.
VIDEO: Se eller gense indslaget om Marie Louise Angelo Frederiksen, der fortæller om sit fald.
Også forurettedes veninde virkede berørt i retten, da hun skulle gengive forløbet op til ulykken, og anklageren måtte stille de samme spørgsmål flere gange. Veninden der filmede faldet forklarede ligeledes, at der ikke havde været personale ved banen, da de skulle springe.
Klatreinstruktører havde aldrig set manual eller tilsynsbog
To af vidnerne i retten var klatreinstruktører ved Kragerup Gods. I retten forklarede begge instruktører, at de havde fået intern klatreuddannelse ved Kragerup Gods, men at ikke alle var certificerede. Selve forlystelsen er udviklet af den amerikanske producent Head Rush, men da anklageren holdt den oprindelige manual op for instruktøren, måtte den ene af de to ansatte indrømme, at vedkommende aldrig havde set den før. Begge instruktører forklarede også, at de aldrig selv havde læst den tilsynsbog, som Teknologisk Institut havde lavet for banen, og hvor sikkerhedskravene til banen står.
Ifølge klatreparkens tidligere eventchef, der også vidnede i retten, var det aldrig et krav til de ansatte, at de skulle læse tilsynsbøgerne. Selv havde han aldrig set producentens manual.
Henrik Pedersen, der er Kragerup Gods’ økonomichef, repræsenterede i dag godset i retten. Forsvaret startede ud med at nægte sig skyldig i alle tiltaler. Ifølge økonomichefen blev banen “Extreme” også kaldet “Quick Jump” etableret tilbage i 2019. Han forklarede også, at der aldrig før var sket ulykker i klatreparken Go High, og at mere end 5000 gæster havde nået at springe fra den sorte bane, frem til da ulykken skete.
Der er afsat tre dage til retssagen, der forventes afsluttet fredag den 25. marts 2022. Anklagemyndigheden kræver bødestraf til Kragerup Gods.