Flere tricktyverier begået ved højlys dag

Mandag formiddag blev der begået tre tricktyverier i Sorø, Nykøbing Sjælland og Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag var tricktyve på spil flere steder i regionen.

Det første tricktyveri fandt sted på Storgade i Sorø. To udenlandske mænd havde mandag formiddag held med at stjæle en butiksansats private telefon fra disken.

Klokken 11 trådte de to mænd ind i forretningen på Storgade og begyndte at tale meget højt. De talte uden rigtig at sige noget og lagde en brochure om en klatrepark på disken.

Butikspersonalet indså hurtigt, at de to mænd intet egentligt ærinde havde og gennede dem ud af butikken igen. Få minutter senere opdagede en medarbejder, at hendes mobiltelefon, som lå på disken, hvor mændene havde lagt brochuren, var væk.

Hurtigt ind hurtigt ud

Mændene forlod hurtigt butikken på Storgade og kørte derfra i en mørk stationcar med udenlandske plader - muligvis en Audi A4. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører gerne fra vidner, som har set eller hørt noget.

quote De kommer ind og leger turister, der har brug for hjælp til at finde vej

Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi

Tyvene beskrives begge som østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 170-175 centimeter høje og almindelige af bygning. De var lyse i huden og havde begge sort, kort hår. Den ene mand havde også kort sort skæg og havde en orange/gul jakke på samt blå cowboybukser.

Den anden havde lyseblåt sportstøj på og havde "Familie" tatoveret på venstre hånd.

Nykøbing Sjælland og Kalundborg også ramt

Senere på dagen modtog Midt- og Vestsjællands Politi to lignende anmeldelser.

Klokken 14:40 modtog politiet en anmeldelse om et tricktyveri på Svanestræde i Nykøbing Sjælland, og godt tre kvarter senere kom en næsten identisk anmeldelse fra en frisørsalon på Kordilgade i Kalundborg.

Begge steder havde tyvene anvendt samme fremgangmåde. De var kommet ind og havde leget turister, som havde brug for hjælp til at finde vej.

De lægger et kort på disken og udnytter personalets hjælpsomhed med vejvisningen til at stjæle telefoner, når de igen tager kortet op fra disken.

Læs også
Ældre mand snydt og bestjålet af udenlandsk mand
Læs også
Ældre mand snydt og bestjålet af udenlandsk mand

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller til TV2 ØST, at de er rimelig sikre på, at tricktyvene i de to sager, er de samme. Årsagen hertil ligger blandt andet i de lignende signalementer. 

De samme tyve

Frisørsalonen i Kordilgade og kontoret på Svanestræde er ovevejende enige om, hvordan de to tricktyve så ud.

De beskriver dem som værende mellemøstlige af udseende, 160-170 centimeter høje, omkring 25-30 år og med sort hår. Begge talte engelsk og medbragte et kort.

Læs også
Snød sig ind i ældre menneskers hjem - fire personer er nu dømt for corona-tricktyveri
Læs også
Snød sig ind i ældre menneskers hjem - fire personer er nu dømt for corona-tricktyveri

Denne type af tricktyveri forekommer mest om sommeren, når folk sidder udenfor på café med deres telefoner synligt placeret på bordene, fortæller Martin Bjerregaard, fra Midt- og Vestsjællands Politi. 

Dog kan det også ske om efteråret, hvilket desværre blev tilfældet i tre sjællandske byer i mandags. 

Om de to sager fra Nordvestsjælland har en forbindelse til tricktyveriet i Sorø, kan politiet endnu ikke sige noget om.

Politiet fortsætter med at lede efter vidner og tjekker ligeledes om der findes noget videoovervågning i nærheden af de steder, tricktyverierne fandt sted.



Nyhedsoverblik