Efter dødsulykke i vejkryds – lokalråd kalder på handling

En trafikulykke i Stenlille havde mandag dødelig udgang for en 87-årig mand. Nu kalder lokalrådet på handling i farligt kryds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kostede en 87-årig mand livet, da to personbiler i går kørte sammen i krydset ved Sorøvej og Hovedgaden ved Stenlille. Og det er langtfra første gang, der sker en ulykke i netop dét kryds.

quote Vi oplever af og til, at folk kører sammen herude. Måske en eller to gange årligt i hvert fald

Per Hjortstrand, butikschef, Rema 1000

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har således registreret fire uheld i krydset de seneste fem år, og det er for mange, mener et medlem af Stenlille lokalråd, der selv har oplevet flere.

- Gennem 30 år er jeg kommet her, og jeg har set bulede biler masser af gange. Og så er der bløde trafikanter, der er jo også skolebørn, der skal over på den anden side af vejen, fortæller hun.

- Jeg synes jo, det er dybt tragisk, at der skal det til, før der bliver sat fokus på sådan en farlig vejstrækning, som den er nu, fortsætter Lotte Krogh.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg håber, der bliver handlet på det her. Tænk på den familie, der har mistet deres kære i går. Det er da dybt tragisk, der skal dét til, for at vi kan få hul igennem, siger Lotte Krogh, der er medlem af Stenlille lokalråd.
- Jeg håber, der bliver handlet på det her. Tænk på den familie, der har mistet deres kære i går. Det er da dybt tragisk, der skal dét til, for at vi kan få hul igennem, siger Lotte Krogh, der er medlem af Stenlille lokalråd.

Også butikschefen i den Rema 1000, der ligger ved krydset, kan nikke genkendende til, at krydset er præget af trafikuheld.

- Vi oplever af og til, at folk kører sammen herude. Måske en eller to gange årligt i hvert fald, siger butikschef Per Hjortstrand.

Læs også
87-årig mand har mistet livet - politiet søger vidner til trafikulykke
Læs også
87-årig mand har mistet livet - politiet søger vidner til trafikulykke

Dagligvarebutikken ved krydset åbnede i 2016.

Politi kender krydset

Udvider man horisonten fra det specifikke kryds, så har politiet registreret i alt 31 trafikuheld de seneste fem år på en tre kilometer lang strækning på Sorøvej – inklusiv det omtalte vejkryds.

quote Der må være en årsagssammenhæng mellem det at køre for stærkt og færdselsuheld

Erik Mather, leder i færdselsafdelingen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Derfor har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tidligere haft et vågent øje på strækningen.

- Præcis den her strækning var en af de strækninger, vi havde særligt fokus på i 2017, netop fordi der var forholdsvist mange færdselsuheld sammenlignet med andre strækninger i politikredsen, fortæller Erik Mather, der er leder i færdselsafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Lastbil med juleskonker væltet
Læs også
Tre væltede lastbiler på samme sted - nu skal rundkørsel undersøges nærmere
Lastbil med juleskonker væltet
Læs også
Tre væltede lastbiler på samme sted - nu skal rundkørsel undersøges nærmere

Det står endnu ikke klart, hvad der er årsagen til gårsdagens ulykke i krydset. Men tidligere har der været store problemer med høj hastighed på strækningen.   

- Der er gode oversigtsforhold både til den ene og den anden side. Men vi kunne se, da vi havde særligt fokus på den i 2017, hvor vi virkelig foretog mange hastighedskontroller, at der faldt hastigheden og antallet af ulykker. Så der må være en årsagssammenhæng mellem det at køre for stærkt og færdselsuheld, forklarer Erik Mather.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde i 2017 øje på den farlige strækning.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde i 2017 øje på den farlige strækning.

Håber på handling

Vejdirektoratet, der anlægger og driver statens veje, har allerede gjort flere ting for at højne trafiksikkerheden i krydset. De har blandt andet sænket farten, opsat fartmålere og sørget for belysning i krydset.   

Det er dog langt fra nok for borgerne i Stenlille, der ønsker sig en rundkørsel. Men ifølge Vejdirektoratet er det ikke bare sådan lige til.

quote Der andre steder på vejnettet og i andre kryds, hvor der sker flere alvorlige personskader

Maria Lønsmand Meiner, afdelingsleder i Vejdirektoratet

- Selvom der har været den her tragiske dødsulykke, så er der andre steder på vejnettet og i andre kryds, hvor der sker flere alvorlige personskader. Og vi skal jo sørge for at bruge pengene dér, hvor vi får mest trafiksikkerhed, siger Maria Lønsmand Meiner, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet

Efter gårsdagens dødsulykke håber de i Stenlille alligevel på, at sikkerheden omkring krydset bliver forbedret.

- Jeg håber, der bliver handlet på det her. Tænk på den familie, der har mistet deres kære i går. Det er da dybt tragisk, der skal dét til, for at vi kan få hul igennem, siger Lotte Krogh, der fortæller, at der allerede i slutningen af 90'erne var en underskriftindsamling, fordi krydset var farligt.

Ved gårsdagens ulykke I Stenlille blev også den afdødes ægtefælle livsfarligt kvæstet. Hendes tilstand er ifølge politiet stadig kritisk. Føreren af den anden bil, en 20-årig mand, slap uskadt fra ulykken.

En 87-årig mand mistede livet i en trafikulykke i krydset mandag.
En 87-årig mand mistede livet i en trafikulykke i krydset mandag.

Nyhedsoverblik