Dømt for drabsforsøg foran pizzaria - nu begynder ankesagen

To unge mænd blev sidste år kendt skyldige i drabsforsøg i Stenlille ved Sorø. I dag begyndte ankesagen i Østre Landsret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag indleder Østre Landsret en ankesag om et skyderi i Stenlille, der fandt sted i maj 2018.

To mænd blev hver idømt fængsel i syv år og seks måneder for drabsforsøg i Retten i Næstved den 28. maj 2019.

Skyderi Stenlille
Læs også
Efter skyderi i Stenlille - to mænd kendt skyldige
Skyderi Stenlille
Læs også
Efter skyderi i Stenlille - to mænd kendt skyldige

De to tiltalte har begge anket dommen. Det samme har Anklagemyndigheden, som ønsker en dom i overensstemmelse med den oprindelige tiltale fra byretten, men tiltalte, der blev rejst i byretten samt skærpelse.

Affyrede skud fra bil

Skudepisoden skete kort efter klokken 20.00 om aftenen den 28. maj 2018. Her blev der ifølge tiltalen affyret flere skud mod personer foran forretningen Pizza Burger House, der ligger på Stationsvej i Stenlille på Midtsjælland.

Tidligere har flere vidner beskrevet i retten, at der stod en del personer udenfor byens pizzeria på gerningstidspunktet. Pludselig kom en rød Polo kørende, hvorfra der blev affyret mellem fire og seks skud fra en mand, der hang med venstre hånd ud af bilen, mens bilen kørte forbi.

stenlille.jpg
Læs også
Flere skud affyret i Stenlille: Politiet søger vidner
stenlille.jpg
Læs også
Flere skud affyret i Stenlille: Politiet søger vidner

Ifølge anklageren fra byretssagen er de tre mænd alle tilknyttet banden Loyal To Familia. Siden september sidste år har det været forbudt at være medlem af banden, støtte den eller gå i dens tøj. Alle tre mænd nægter selv at have et medlemskab af LTF og retten fandt heller ikke, at dette er bevist. 

 
 

Én blev frifundet

Det var tre mænd, der stod tiltalt for skyderiet i Stenlille i maj sidste år. De to blev kendt skyldige, men den sidste blev frifundet. Retten kunne ikke bevise, at han var impliceret i skyderiet. Manden blev dog fundet skyldig i våbenbesiddelse og for besiddelse af et halvt kilo hash og 35 gram kokain.

De to andre mænd blev ikke dømt for drabsforsøg, men for på lignende hensynsløs måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, fordi dommerne mener, at det er bevist, at de to var med i bilen den aften, der blev skudt.

 
  Foto: René Lind - Lind Foto

De blev derfor kendt skyldige for på en hensynsløs måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Læs også
Tre mænd på anklagebænken i sag om muligt drabsforsøg 
Læs også
Tre mænd på anklagebænken i sag om muligt drabsforsøg 

Nu genoptages sagen i Landsretten, som har afsat retsmøder i februar og marts. Det sidste ventes afholdt 31. marts. 


Nyhedsoverblik