Budget i Sorø forsinket - strid om gadelys kan koste 17 millioner kroner

Budgettet i Sorø lader vente på sig. Kommunen er nemlig raget uklar med den tidligere leverandør af gadebelysning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En strid om gadebelysningen i Sorø Kommune får nu betydning for budgetlægningen i den midtsjællandske kommune.

I mange kommuner er der for længst indgået forlig om kommunernes budget for næste år. Men der går nogle uger endnu, før der kan kastes lys over, hvordan kommunalbestyrelsen i Sorø vil bruge kommunens penge i 2022.

quote Det er meget rart at vide, om vi har 17 millioner mere eller mindre at gøre med

Gert Jørgensen (K), borgmester, Sorø Kommune

Årsagen til forsinkelsen skal findes i en strid om gadebelysningen mellem Sorø Kommune og det andelsejede elselskab SEAS-NVE, som indtil 2018 stod for at sikre lys på gader og stræder. Konflikten er endt i en retssag, der egentlig skulle have været afgjort 23. september i år, men som nu er udskudt til 7. oktober. 

Kro i brand
Læs også
Brand i historisk landevejskro - mand reddet ned fra altan
Kro i brand
Læs også
Brand i historisk landevejskro - mand reddet ned fra altan

Sorø Kommune vandt første runde i byretten i Næstved i december 2019. Men SEAS-NVE ankede dommen, og hvis kommunen taber ankesagen, skal der findes 17 millioner kroner frem. Derfor vil borgmesteren ikke lægge budget, før der er faldt dom i sagen.

- 17 millioner kroner er mange penge for en mindre kommune som Sorø Kommune. Det er klart, at har man 17 millioner kroner mindre at gøre med, så skal vi også drøfte det, siger borgmester Gert Jørgensen (K).

Skulle købe elanlæg tilbage

Kernen i retssagen er en uenighed mellem kommunen og SEAS-NVE om, hvad udebelysningen i kommunen var værd i 2018.

SEAS-NVE har i mange år stået for udelyset i Sorø Kommune og i de tre kommuner, der i 2007 blev sammenlagt til den nuværende Sorø Kommune. I 2018 blev det dog virksomheden Verdo, der overtog opgaven, efter at Sorø Kommune valgte at opsige aftalen med SEAS-NVE for at sende opgaven i udbud.

Tanja Larsson og Anne Madsen
Læs også
Folketingsmedlem gravid - nu skal borgmesterkandidat være vikar midt i valgkampen
Tanja Larsson og Anne Madsen
Læs også
Folketingsmedlem gravid - nu skal borgmesterkandidat være vikar midt i valgkampen

Fordi selve anlæggene - altså gadelamper, kabler med videre - var ejet af SEAS-NVE, skulle kommunen først købe anlæggene tilbage fra elselskabet. SEAS-NVE og Sorø Kommune kunne bare ikke blive enige om værdien af anlæggene.

Sorø Kommune
Foto: Line Strand - TV2 ØST

35 eller 52 millioner?

Mens SEAS-NVE mente, at den samlede pris for tilbagekøb af udelysanlæggene skulle være på 52 millioner kroner, regnede Sorø Kommune med en højere afskrivning og dermed en pris på 35 millioner kroner - altså 17 millioner kroner mindre. Det er netop de 17 millioner kroner, som retssagen handler om. Med en så stor usikkerhed i budgettet vil borgmesteren helst vente, forklarer han til TV2 ØST.

- Vi vil gerne kunne melde ud til borgerne, at vi nu har en budgetaftale. Det er grundlæggende altid rart, at vi har budgetter klar. Men jeg tror også, der er fuld forståelse i hele kommunalbestyrelsen for, at det er meget rart at vide, om vi har 17 millioner mere eller mindre at gøre med, siger borgmester Gert Jørgensen (K) til TV2 ØST.

Hørkram Foodservice
Læs også
Her er de mest erhvervsvenlige kommuner - Sorø i top, mens Odsherred er i bund
Hørkram Foodservice
Læs også
Her er de mest erhvervsvenlige kommuner - Sorø i top, mens Odsherred er i bund

Kommunen forventer at vinde sagen i Østre Landsret, ligesom man i 2019 vandt den i byretten. Derfor er det foreløbige budget lagt ud fra, at kommunen vinder retssagen igen.

Dommen ventes nu at falde den 7. oktober, og kommunen regner med, at den endelige behandling af budgettet kan gennemføres den 13. oktober i år.


Nyhedsoverblik