Britisk tradition hentet til Sorø - unge iværksættere inviterer til 'afternoon tea'

De første arrangementer var udsolgte på få timer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et lille stykke af England gæstede i weekenden Sorø. Her var det nemlig muligt at sætte tænderne i noget så engelsk som hjemmebagte scones med marmelade og frisksmurte agurkesandwich, da to unge, lokale iværksættere inviterede på "afternoon tea" i Fuchsiahaven ved Sorø Akademi. 

quote Der er 30 på venteliste lige nu

Magnus Bruun, iværksætter, Sorø

Arrangementet, der foregik både lørdag og søndag, var så populært, at det var udsolgt på få timer. Derfor satte initiativtagerne endnu et arrangement op om søndagen. 

- Det er gået helt vildt godt med at få solgt billetterne, og faktisk er der 30 på venteliste lige nu, siger Magnus Bruun der, ved siden af sin læreplads på konditoriet La Glace i København, har chokoladefirmaet Bruuns chokolade. 

Ideen til arrangementet fik kammeraten Kasper Poulsen efter en tur til London med sin kæreste. 

- Jeg syntes, det var et fedt koncept, og så syntes jeg, at der ikke rigtig var nogen steder, man kunne prøve det udover i København, og nu hvor jeg er fra Sorø og kender omgivelserne så godt, så tænkte jeg bare, at Fuchsiahaven passede så godt, siger Kasper Poulsen, der er vokset op i Sorø, men i dag bor i København.

Læs også
Flere elever fra Ringsted er i finalen i DM i entreprenørskab: - Det er meget stort
Læs også
Flere elever fra Ringsted er i finalen i DM i entreprenørskab: - Det er meget stort
Scones

Uforudsete udfordringer

Når 21-årige Kasper Poulsen ikke jonglerer med tekander og etagefade med alverdens hjemmelavede lækkerier, designer og sælger han plakater med motiver fra Sorø. Som iværksættere er de to herrer vant til at tænke hurtigt og kreativt, og det blev også nødvendigt søndag formiddag, da vejrguderne bestemt ikke var med dem. 

- De rykkede og rykkede regnen, men nu kommer det igen, siger Magnus Bruun i ly under et træ i den gamle barokhave. 

quote Nu må vi tage plan B i brug

Kasper Poulsen, iværksætter

Derfor måtte drengene ændre i planerne en time inden gæsternes ankomst. 

- Vi havde taget højde for det, men nu må vi tage plan B i brug og rykke indenfor, istemmer Kasper Poulsen. 

Derfor blev søndagens første arrangement rykket ind i det tilstødende drivhus i Fuchsiahaven. 

En tak til hjembyen

Weekendens event som udover te-serveringen også bestod af klassisk musik fra en cellist og violinist skulle fungerer som en tak til hjembyen.

- Den opbakning vi har fået tidligere, ville vi ligesom godt sige tak for på en eller anden måde, og det var en måde at gøre det på med det her arrangement, siger Kasper Poulsen.

quote Det er sjældent i livet, at man kan klare tingene alene

Kasper Poulsen, iværksætter, Sorø

For at føre ideen ud i livet var iværksætterne nødt til at tage hele deres lokale netværk i brug. Magnus Bruun, der står for alt i køkkenet, lånte sin gamle folkeskole Sorø Privatskoles køkkenfaciliteter, og Kasper Poulsens gamle gymnasium Sorø Akademi formidlede kontakten til Fuchsiahaven, så te-arrangementet var i de helt rigtige omgivelser.

- Det er sjældent i livet, at man kan klare tingene alene, så der har været mange kræfter inde over. Begge vores forældre har hjulpet rigtig meget, og andre frivillige kræfter har lånt os borde, da vi pludseligt stod og manglende. 

Læs også
Coronakrisen satte gang i ny virksomhed – rejsebureau åbner ismageri i Fensmark
Læs også
Coronakrisen satte gang i ny virksomhed – rejsebureau åbner ismageri i Fensmark

Glade gæster trods regnen

Klokken 13 stod 50 gæster klar til søndagens første servering, og trods den lille lokationsændring, var stemningen god. 

- Det er så lækkert, og det er så dejligt, der er nogle vidunderlige omgivelser, siger Inge Kruhøffer, der har taget turen fra Ringsted med sin søster under armen.

quote Det er altid imponerende, når der er nogle, der tager initiativ

Sonja Johansen, Korsør

Ved nabobordet istemmer Sonja Johansen fra Korsør:

- Det er altid imponerende, når der er nogle, der tager initiativ, specielt når det er unge mennesker, der sætter sig noget for og gennemfører det. Det er dejligt. 

Læs også
Fra skolelærer til iværksætter - Thomas brygger mjød på lokale råvarer
Læs også
Fra skolelærer til iværksætter - Thomas brygger mjød på lokale råvarer

Værterne var også tilfredse med dagens første servering.

- Jeg synes, det går rigtig godt. Vi frygtede det lidt, nu hvor vi måtte rykke indenfor, men det ligner, at folk de hygger sig og har det dejligt, siger Kasper Bruun, der efterfølgende fik tr

I alt fik 130 mennesker serveret to slags te, og alt hvad der kunne være af søde sager og sandwich på et etagefad i løbet af weekenden. 



Nyhedsoverblik