¨

Brandeksperter forsøger at finde årsag til dødsbrand

Sådan så der ud på brandstedet fredag. Foto: Michael Nordborg

Politiets brandteknikere arbejder lørdag formiddag fortsat på at finde ud af, hvorfor en voldsom brand fredag morgen opstod ved Stenlille. En person omkom i branden.

Det er fortsat ikke klart, hvad der var årsagen til, at en brand i en villa i Assentorp ved Stenlille i Sorø Kommune fredag opstod og udviklede sig dramatisk.

Meldingen om branden indløb til alarmcentralen klokken 04.08 fredag morgen, hvor huset brændte voldsomt. Først fredag formiddag lykkedes det beredskabet at komme ind i bygningen, hvor en person blev fundet død.

Politiet mener, at der er tale om husets beboer og har ikke nogen mistanke om, at der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet.

- Vores særlige brandundersøgere fortsætter til morgen undersøgelserne på stedet. Vi vil gerne vide, hvordan branden kunne opstå og udvikle sig så voldsomt, siger politiets vagtchef Lars Denholt lørdag formiddag.

Kun væggene står tilbage i huset, hvor brandfolkene fra Vestsjællands Brandvæsen hele morgenen og formiddagen kæmpede mod branden.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App