Bil i dødsulykke var stjålet

Den bil, der forulykkede lørdag morgen nord for Sorø, var stjålet dagen før i Frederikssund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var i en stjålet bil, at en 48-årig kvinde omkom i en færdselsulykke lørdag morgen nord for Sorø.

Bilen forulykkede på Sorøvej mellem Stenmagle og Ugerløse. Den 30-årige fører af bilen blev fløjet til Rigshospitalet med akutlægehelikopter, men fik ikke alvorlige fysiske skader.

quote Vi har afhørt den 30-årige mand, men han var ikke meget meddelsom

Mads Haugaard, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi.

- Bilen blev stjålet fredag formiddag i Frederikssund, fortæller Mads Haugaard, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Bilen blev stjålet, mens ejeren var i svømmehallen med sine børn. Først opdagede han, at nøglerne var væk, og efterfølgende at bilen også var forsvundet, da familien kom ud på parkeringspladsen.

Færdselsuheld Stenmagle Ugerløse
Læs også
Alvorligt færdselsuheld - 48-årig kvinde dræbt i soloulykke
Færdselsuheld Stenmagle Ugerløse
Læs også
Alvorligt færdselsuheld - 48-årig kvinde dræbt i soloulykke

Lørdag morgen kørte bilen så galt på landevejen mellem Stenmagle og Ugerløse i en soloulykke. Politi, ambulancer og lægehelikopter blev sendt til stedet, men kvindens liv stod ikke til at redde.

Artiklen fortsætter under billedet

Der var både politi, brandvæsen og ambulancer til stede på ulykkesstedet.
Der var både politi, brandvæsen og ambulancer til stede på ulykkesstedet. Foto: Michael Nordborg

Ulykken førte til, at Midt- og Vestsjællands Politi i en periode spærrede vejen i begge retninger.

Føreren af bilen er udskrevet fra hospitalet igen, og derfor har politiet kunnet få lejlighed til at tale med ham uden dog at komme hændelsesforløbet meget nærmere.

- Vi har afhørt den 30-årige mand, men han var ikke meget meddelsom, siger vagtchef Mads Haugaard.

Efter ulykken blev en bilinspektør tilkaldt for at være med til at klarlægge, hvordan ulykken var sket.

 


Nyhedsoverblik