Beboer på bosted brækkede begge ankler – personalet opdagede det først to dage efter

Personalet på bostedet Egebo i Dianalund havde ikke opdaget, at 27-årige Ann-Sofie Jørgensen havde brækket begge sine ankler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da Marianne Holm besøgte sin datter Ann-Sofie Jørgensen på bostedet Egebo i Dianalund i slutningen af september, opdagede hun, at noget var helt galt.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

Ann-Sofie Jørgensen, der er hjerneskadet og har epilepsi, havde brækket begge sine ankler, og selvom det formentlig var sket på en gåtur på bostedets område to dage forinden, havde personalet ikke opdaget det.

- Jeg bliver vred og meget ked af det. Min datter bor et sted, hvor der er professionelt personale, og de har ikke fået øje på, hvad der var galt. De troede, det var epilepsi, og hun har sitret. Jeg tror, at min datter har ligget i stærke smerter, siger Marianne Holm til Ekstra Bladet.

Læs også
Psykisk syge hjælper til på landbrug: - Her kan man føle sig nyttig
Læs også
Psykisk syge hjælper til på landbrug: - Her kan man føle sig nyttig

På bostedet erkender man, at det med stor sandsynlighed var på gåturen to dage før Marianne Holms besøg, Ann-Sofie Jørgensen brækkede anklerne.

Socialtilsynet og Sorø Kommune skal nu undersøge, hvordan det kunne gå så galt.


Nyhedsoverblik