Alvorligt færdselsuheld - 48-årig kvinde dræbt i soloulykke

En mand og en kvinde kørte lørdag morgen galt i en soloulykke. Kvinden omkom som følge af ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag morgen skete der en færdselsulykke på Sorøvej mellem Stenmagle og Ugerløse, nord for Sorø. En 48-årig kvinde omkom ved ulykken

- Det er en alvorlig ulykke, sagde Mads Haugaard, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi umiddelbart efter til TV2 ØST.

Der var tale om en bil, der er kørt galt i en soloulykke. En mand, der kørte bilen, og kvinden, der var med som passager.

Der kom hurtigt både politi og ambulance til stede. Også akutlægehelikopteren kom til ulykkesstedet. Den bragte siden den mandlige fører af bilen til sygehuset.

Ulykken førte til, at Midt- og Vestsjællands Politi i en periode spærrede vejen i begge retninger.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ulykkens alvorlige karakter betyder, at der bliver gennemført en nøje undersøgelse af ulykken.

- Der er tilkaldt bilinspektør til stedet, fortalte vagtchef Mads Haugaard.

Lidt over klokken 11 lørdag formiddag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi via Twitter, at man er færdige med undersøgelserne på ulykkesstedet, og vejen nu igen er åben.

- Det var et alvorligt solouheld, hvor en 48-årig kvindelig passager desværre afgik ved døden. De pårørende er underrettet. Føreren af bilen er fløjet til Rigshospitalet til undersøgelse, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet lader videre forstå, at føreren af bilen ikke er kommet alvorligt til skade.

Der kom også en akutlægehelikopter til stedet.
Der kom også en akutlægehelikopter til stedet. Foto: Michael Nordborg
Uheld mellem Sorø og Ringsted skaber kø
Læs også
Uheld på Vestmotorvejen mellem Sorø og Ringsted: - Trafikken glider fint igen
Uheld mellem Sorø og Ringsted skaber kø
Læs også
Uheld på Vestmotorvejen mellem Sorø og Ringsted: - Trafikken glider fint igen

 


Nyhedsoverblik