72-årig Lilli blev politianmeldt for manglende kloakløsning - nu har hun fået en stor håndsrækning

Lilli Rodeck er påkrævet at finde en kloakløsning, men hun har ikke råd. Nu har hun fået en håndsrækning fra en kloakmester.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gravemaskinen er i fuld gang på Lilli Rodecks grund i Broby Græslod lidt udenfor Sorø.

Hun er i gang med at få gravet ud, så spildevand og regnvand kan adskilles i en såkaldt regnvandsseparering. 

Sådan en løsning er egentlig lovpligtig, men Lilli Rodeck har haft problemer med at finde pengene til at få lavet kloakløsningen, men nu er en kloakmester fra Næstved kommet til undsætning. 

- Det er svært at forklare, hvor glad jeg er, men jeg er virkelig glad, siger 72-årige Lilli Rodeck.

Lilli Rodeck er glad for, at hun endelig får lavet en kloakløsning i sin have - også en hun kan betale.
Lilli Rodeck er glad for, at hun endelig får lavet en kloakløsning i sin have - også en hun kan betale. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Stor regning og politianmeldelse 

Det er folketingspolitikerne, der har besluttet, at adskille regn- og spildevand for at undgå, at kloakvand løber over og forurener naturen.

Oprindeligt ville det have kostet Lilli Rodeck 32.000 kroner at få lavet en løsning privat hos den lokale kloakmester, men det havde hun ikke pengene til.

Derfor fik hun et tilbud af kommunen og Sorø Forsyning, der kunne tilbyde et lån. 

Læs også
71-årige Lilli har ikke råd til at få adskilt regnvand fra spildevand - forsyning tilbyder seks gange så dyr løsning
Læs også
71-årige Lilli har ikke råd til at få adskilt regnvand fra spildevand - forsyning tilbyder seks gange så dyr løsning

Her lød regningen på 194.058 kroner. Prisen var for selve udførelsen af regnvandssepareringen, men så ville der også komme risikotillæg og tillæg til rådgivere oven i. Da der var tale om en afdragsordning på et lån, hvor renten var på fem procent, ville det endelige beløb, ifølge Lilli Rodeck, blive 299.000 kroner.

- Jeg tænkte, det var løgn. Det er jo ikke et tilbud, det er et skrid-ud-af-huset-tilbud. De tager penge fra én, der ingen penge har, sagde Lilli Rodeck til TV2 ØST i marts.

Lilli Rodeck fik derfor ikke lavet løsningen og blev derfor politianmeldt af Sorø Kommune.

Kloakmester har fundet en løsning

Da Lilli Rodecks historie kom i medierne sad kloakmester Jens Vestergaard fra Næstved og så med.

- Jeg tænkte, at det lød meget dyrt, og at det må kunne gøres billigere. Jeg tænkte, at der må være en anden løsning. Derfor ville jeg gerne give mit besyv med, om det ikke kunne lade sig gøre. Der går ikke noget af mig ved at køre op at kigge. Jeg kan sige ja eller nej, om det er noget, der kan lade sig gøre. Det var min medmenneskelighed, der synes, at det gør jeg gerne, siger Jens Vestergaard.

Og det glæder Lilli Rodeck, at Jens Vestergaard gerne vil hjælpe.

- Jeg var overrasket over, at der var så fornuftigt og empatisk et menneske, siger Lilli Rodeck. 

Læs også
71-årige Lilli har ikke råd til at adskille regn fra spildevand - nu er hun politianmeldt
Læs også
71-årige Lilli har ikke råd til at adskille regn fra spildevand - nu er hun politianmeldt
Jens Vestergaard har fundet på en alternativ løsning. Ved hjælp af en faskine kan spilde- og regnvandet blive adskilt.
Jens Vestergaard har fundet på en alternativ løsning. Ved hjælp af en faskine kan spilde- og regnvandet blive adskilt. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Da Jens Vestergaard havde taget et kig på jorden, så kunne han se, at man kan lave en såkaldt faskine i haven, så vandet kan sive ned i jorden.

- Vi har koblet kloak- og spildevand fra hinanden, så nu er det kun regnvandet, der løber ud i jorden og i den her faskine, som er et hulrum i jorden, hvor det så kan sive ned, siger Jens Vestergaard, der også pointerer, at han mener, at dette er den bedste løsning.  

- Det er en relativ billig løsning i forhold til de andre løsninger, der er forholdsvis komplicerede. Der er det her en nem løsning, og jorden er velegnet til det. Det var den bedste mulighed, siger Jens Vestergaard.

Faskinen kommer til at koste 15.000 kroner, som Lilli Rodeck kan afdrage - uden renter. 

- Det er den bedste og mest fornuftige løsning, for så er jeg om 15 måneder fri for at betale mere, siger Lilli Rodeck. 


Nyhedsoverblik