Yoghurtmarineret lammekølle (1/4-11)

Mads er i køkkenet på Sorø Husholningsskole, hvor lærer Kim Petersen giver gode råd og opskrifter fra sig. I denne uge laver de Yoghurtmarineret lammekølle med bulgurtimbaler og tzatziki.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingredienser:
Lammekøllen

  • En lammekølle
  • 2 dl drænet yogurt, gerne græsk yogurt.
  • Krydderiblanding af hver 1 tsk.: kardemomme, spidskommen og koriander
  • 1 bukket mynte
  • ½ dl. citronsaft
  • Salt og peber

Bulgurtimbaler

  • 3 dl bulgur
  • 6 dl god hønse eller grønsagsbouillon
  • 1 bdt. forårsløg eller 1 porre i tynde skiver
  • 1-2 knust hvidløg
  • Olivenolie til stegning og lidt til at vende i blandingen til sidst

Tzatziki

  • 4 dl drænet yogurt
  • 1 revet agurk presset fri for væde
  • 1-2 knust hvidløg
  • Salt og peber samt eventuelt lidt olivenolie

Fremgangsmetode:

  1. Rens mynten for jord og bland herefter alle ingredienserne til marinaden i en pose sammen med køllen. Lad køllen hvile i mindst 1 time og gerne 1 døgn i posen.
  2. Steg køllen ved 180 grader i ovn i ca. 1-1½ time. Lad stegen efterfølgende trække 20-30 minutter.
  3. Svits forårsløgene i olien og vend bulguren i, tilsæt bouillonen og kog bulguren mør.
  4. Rør ingredienserne til tzatzikien sammen, tilsæt eventuelt lidt olivenolie
  5. Rør lidt olivenolie i bulguren og pres en portion bulgur i passende portionsanretningsskåle som vendes ud på en tallerken. Skær 2-3 skiver af lammekøllen til hver tallerken og anret tallerkenen med en god klat af den friske tzatziki. Pynt med lidt mynte.


Nyhedsoverblik