Voldsomt værtshusslagsmål

I Stenlille blev to mænd fredag aften tævet så voldsomt, at de måtte på hospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 38-årig mand fra Dianalund blev fredag aften slået og sparket foran Sixpence Pub i Stenlille.

Manden blev tævet bevidstløs, og senere undersøgelser på sygehuset viste, at han havde brækket næsen og havde flere blodansamlinger i baghovedet og tindingen.

En 43-årig mand havde forsøgt at hjælpe ofret, men det resulterede i, at også han fik tæsk.

Han mistede en fortand og havde efterfølgende mærker efter slag i hovedet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi har anholdt en 34-årig mand, der ligesom de to ofre er fra Dianalund. Den anholdte er varetægtsfængslet i 15 dage.


Nyhedsoverblik