Du skal stadig væbne dig med tålmodighed, hvis du kører ad Vestmotorvejen mod København.
For selvom der nu åbnes for trafikken i begge retninger ved afkørsel 37, er der ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi forsat en del kø i østgående retning.
Det var et færdselsuheld ved afkørsel 37 Sorø, der i morges spærrede motorvejen i østgående retning.
Uheldet skete omkring klokken 05.40 i morges, da en varebil med to personer i et solouheld rammer ind i midterautoværnet og standes midt på motorvejen. Varebilen var så smadret, at den ikke kan køre videre.
Kom lettere til skade
De to personer i bilen kom ifølge politiet lettere til skade og er nu kørt til tjek på sygehuset.
Da varebilen ramte autoværnet, blev der slynget en del jord over på 2 vognbane i vestgående retning, der lige nu forstyrrer trafikken, fordi bilisterne er nødt til at sætte farten ned.