¨

Ung mand dræbt i soloulykke

00:29

Foto: René Lind

En yngre mand mistede mandag aften livet, da hans bil ramte et træ på Fulbyvej i Sorø.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken 20.30 mandag aften. En forbipasserende bilist havde set bilen holde forulykket på Fulbyvej.

På stedet kunne politiet konstatere, at der var tale om en voldsom solo-ulykke. Den unge chauffør, der var alene i bilen, blev dræbt, da hans bil påkørte et træ.

- Der var ingen vidner til selve uheldet, så lige nu ved vi ikke, hvad der er gået forud, siger Tom Stysiek, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland- Falsters Politi.

En bilinspektør er på vej til stedet for at forsøge at klarlægge forløbet af ulykken.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der kan have set noget i forbindelse med ulykken.

De kan kontaktes på telefon 1-1-4. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App