Tur i hestevogn med julemanden: Skal vi køre en tur i skoven?

Beboerne i Brommeparken nord for Sorø var på tur med julemanden i hestevogn. Det skal nemlig give beboerne en bedre livskvalitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Skal vi køre en tur i skoven? 

- Ja! 

- Så gør vi det. 

Beboerne hos Brommeparken nord for Sorø er ude og køre i hestevogn med selveste julemanden. Brommeparken er et bo- og dagtilbud for personer med for eksempel epilepsi eller en senhjerneskade. 

Og hos bostedet har man nu valgt at satse mere på udeliv og natur. Og sådan en skovtur med julemanden kan faktisk mere en bare at give julestemning. Det kan give bedre livskvalitet. 

- Det er vigtigt i forhold til at have en senhjerneskade og den erindring, der kan komme ved at have kommunikation med borgerne omkring det her bagefter, siger Karin Eriksen, der er teamleder på Brommeparken. 

Håber på en ny tur

Turen varede tre kvarter, og tiden var godt givet ud. 

- Tak for turen, siger Michael Guldbæk, der er beboer, til Peter Nielsen, der denne dag legede julemand. 

- Jeg vil håbe, vi får en tur magen til bare en anden gang. 

Efter turen i hestevogn fik beboerne selvfølgelig en god julefrokost. Og bagefter kom en musiker forbi for at spille julesange for dem.


Nyhedsoverblik