Tog kvælertag på ekskæreste

En 22-årig mand fra Sorø-området blev mandag anholdt for at tage kvælertag på sin 19-årige ekskæreste og skubbe hendes mor omkuld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En snak mellem et tidligere kærestepar i Sorø endte mandag aften med politi og anholdelse. Klokken 18.36 fik politiet en anmeldelse fra en 19-årig kvinde om, at hun var blevet overfaldet af sin tidligere kæreste i sit hjem i Sorø.

Eks’en – en 22-årig mand fra lokalområdet – var kommet forbi, for at de kunne tale om deres forhold, men det endte i tumult, og den 22-årige tog to gange kvælertag på den 19-årige.

Inden han forlod stedet, skubbede han den 19-åriges mor omkuld. Den 22-årige blev anholdt klokken 19.33 på stedet og sigtet for kvalificeret vold. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.53.


Nyhedsoverblik