Tennistræner i retten for at snyde medlemmer

En tidligere tennistræner fra Sorø Tennisforening skal næste torsdag for Retten i Næstved, hvor han er sigtet for at snyde medlemmer for en træningstur til Sverige og beholde pengene for den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

'Min mor er død', lød beskeden sidste år til medlemmer af Sorø Tennisforening natten til den dag, hvor de stod og skulle af sted til Sverige på træningstur.

Beskeden kom fra deres træner, og dermed var turen aflyst.

Da de efterfølgende rykkede ham for at få deres i alt 29.600 kroner retur, blev han ved med at udskyde tilbagebetalingen, og siden har ingen af medlemmerne set noget til pengene.

Se også: Tennistræner meldt til politiet

Et medlem ringede til hotellet i Sverige, hvor de skulle have været indlogeret, men har havde der aldrig været booket værelser eller tennisbaner til opholdet, og det fik klubben til at politianmelde træneren.

Siden har de opdaget, at træneren også andre steder har lavet samme nummer.

Torsdag i næste uge begynder retssagen så mod ham, fortæller Sjællandske.

(Artikel rettet d. 12-11 kl. 15:10 med ny dato for retssagen)


Nyhedsoverblik