Sorødreng fik svære skader af fyrværkeri

Ambulancefolkene kørte 704 gange hen over årsskiftet og i 43 af udrykningerne medbragte de en person, der var kommet alvorligt til skade som følge af fyrværkeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere fik ødelagt hænder af eksploderende kanonslag og en 14-årig dreng fra Sorø blev i aftes ramt da han stak hovedet ind over et antændt raketbatteri.

Det gav i første omgang en bule og flænge over venstre øje. Men i løbet af aftenen blev den 14 årige dårlig og kl. 0.55 kørte faderen sin søn til Slagelse Skadestue. Her gav en scanning mistanke om indre blødninger og drengen blev klokken halv tre i nat overført til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han i løbet af nytårsdag blev opereret. Drengen har fået tømt en blødning i hjernen og liger nu i respirator.

Brandfolkene havde travlt på årets sidste aften, hvor Falck alene registrerede 268 brande landet over. De fleste var småbrande, og trods de mange løsslupne flammer betegner redningstjenesten nytåret som "forholdsvis roligt".

- Alt i alt har det været en gennemsnitlig nytårsaften og nat for Falck. Vi har haft travlt, men ikke mere end normalt på årets sidste dag, oplyser kommunikationsmedarbejder Klaus Kristiansen.


Nyhedsoverblik