¨

Sorø lukker huler til børn på grund af sikkerhed

Tre huler bygget af elever i Parnasparken i Sorø er blevet fjernet. Ifølge kommunen er hulerne for farlige på grund af sumpet og blød undergrund.

Hulebyen i Sorø blev markedsført som verdens første huleby, da den åbnede i Parnas Natur- og Aktivitetspark i august sidste år. Den er siden skrumpet en del ind. 

Det var skoleelever fra Stenlilleskole, som sidste sommer byggede de første huler i Parnasparken med kyndig hjælp fra Dansk Hulebyg, da de var på lejrskole. 

Men nu har Sorø Kommune valgt at fjerne tre af de fem hjemmebyggede huler, fordi sikkerheden ikke var i orden. Det undrer Mariella Harpelunde Jensen fra Dansk Hulebyg,  som har været en del af projektet. 

- Vi har haft tilladelse til at have hulerne her. Og vi har haft en del møder derude med medarbejdere fra Miljø og Teknik, hvor vi for eksempel i efterårsferien blev enige om at flytte nogle af hulerne til et andet sted på grunden, og der var der ingen, der talte om, at nogle af hulerne var farlige, siger Mariella Harpelunde Jensen. 

Da hulerne blev bygget, blev de godkendt ved et tilsyn af medarbejdere i Sorø Kommune. Men siden har vejrforholdene været med til at forandre undergrunden, som hulerne stod på. Sådan lyder konklusionen fra Sorøs borgmester, Gert Jørgensen (C).

- Vejrliget har betydet en del. Der er kommet meget mere vand i efteråret og foråret og alt andet lige, så har det også betydet, at noget af fundamentet for nogle af hulerne er blevet ringere, og det har vi rettet op på, siger Gert Jørgensen (C). 

På tirsdag den 29. marts vil Sorø Kommune lave et ny tilsyn for at følge op på sagen. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App