Søvandet siver stadig gennem en sølvgrå cabriolet, der af endnu ukendte årsager endte i en sø ved Mørupvej nær Fjenneslev.
- Det er en anmelder, som klokken 05.50 kommer forbi og ser, der holder en bil med lyset tændt midt ude i søen, fortæller Ove Christoffersen, vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.
Den besked fik straks politiet til at drøne ud til stedet for at undersøge sagen nærmere.
Ingen fodspor omkring søen
- Da vi kom frem til stedet, var der ingen fodspor omkring søen, derfor kontaktede vi Falck, som fik sat en båd i vandet for at lede efter personer, fortæller Ove Christoffersen.
Men hverken Falck eller politi fandt nogen personer i bilen eller i vandet.
- Vi regner med, at personerne slev er kommet ud af bilen. Nu skal vi bare i kontakt føreren, så bilen kan blive fjernet, siger vagtchefen.