Sød video: Smilla elsker bøger

MIN HVERDAG: Se den søde video med Smilla, der genfortæller bogen Neptuns søn på Sorø Børnebibliotek.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Smilla er en af de helt store læseheste i Sorø. Hun er netop blevet færdig med bogen Neptuns søn, som hun nu er ved at genfortælle for bibliotekaren. 

Bibliotikaren hedder Annemarie Hansen, og det er hende, som har sendt os den søde video med Smilla (nederst i artiklen.)

Når Smilla har læst OG fortalt om 5 bøger, hun har læst i sommerferien, må hun vælge en bog til belønning.

- Det er nemlig sådan, at vi på Sorø Børnebibliotek har et tilbud til børnene: Læs 5 bøger i din sommerferie – kom og fortæl bibliotekarerne om dem – så får du 1 bog, fortæller Annemarie Hansen.

Stolte børn fortæller om bøger

Hele sommeren får Annemarie Hansen og de andre bibliotikarer fortalt den ene spændende bog efter den anden. Hun fortæller, at børnene er stolte (og nogle lidt nervøse) forældrene ligeså, og lærerne er meget glade for, at biblioteket stimulerer børnenes læselyst i sommerferien.

Præmiebøgerne er udsalgsbøger købt hen over vinteren. Desuden har Sorø Børnebibliotek fået en god stak af forlaget Tellerup, og fået støtte til bogkøb af Lions Club, Sorø.


Nyhedsoverblik