Sikker vej for cyklister gør det farligt for biler

For 2 år siden blev en kvinde og hendes barn slået ihjel, på vejen mellem Store Merløse og Nyrup. Nu er der så blevet anlagt cykelsti, og sat autoværn op. Men det har gjort det farligt for bilisterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sikkerheden var i højsædet, da cykelstien og autoværnet blev anlagt, men i stedet har det givet bilisterne sved på panden.

- Jeg synes, det er lidt med hjertet oppe i halsen, når man passerer strækningen her. Og sådan har det ikke været tidligere, hvor man kunne trække ud. Men efter autoværnet er kommet op har jeg ingen chance, for at redde en farlig situation, siger Arne Rasmussen, som tit kører på strækningen med sine store landbrugsmaskiner.

TV2 ØST har været ude og se på forholdene. Se video herunder:
[video:flv:090520_cykelsti.flv]

For to år siden, blev en mor og hendes 3-årige datter dræbt, da de kom cyklende på vejen. Det fik dengang borgerne i området, til at kræve handling. Løsningen blev altså et autoværn og en nyanlagt cykelsti. Men måden det er lavet på, møder nu kritik.

- Nu har man flyttet problemet hen, så det faktisk er os andre trafikanter på vejen, som er udsat med liv og lemmer, siger Arne Rasmussen.

Problemet er, at landbrugsmaskinerne før i tiden kunne trække ud i rabatten, og eventuelt holde stille, når der kom modkørende trafik. Nu er der ikke plads, fordi autoværnet står for tæt på vejen. Det skaber farlige situationer midt på vejen.

På trods af, at der kører mange landbrugsmaskiner på strækningen, er der ingen i Sorø Kommune der har tænkt over problemet. Og det på trods af, at der har været indtil flere rådgivere og eksperter inde over.

- Det er en detalje, som er gået vores næse forbi og vi vil naturligvis få det udbedret, så sikkerheden er helt i top, som det egentlig var formølet til at begynde med, siger sagsbehandler Petur Holm, fra Sorø Kommune.

Han medgiver, at det nemt kan skabe problemer, de vil nu se på, hvordan problemet kan løses, og forbedringen vil blive udført i løbet af sommeren.

Her ligger vejen:


Nyhedsoverblik