Sigtelse: Hjemmevejleder brugte 300.000 af borgernes kroner

En hjemmevejleder fra Sorø Kommune skal snart for retten. Hun er sigtet for at have snydt sig til over 300.000 af borgernes kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var borgernes Nem-ID og kreditkort, som en sigtet hjemmevejleder ifølge anklagerne brugte til egen vindings skyld.

Det skriver Dagbladet Ringsted og Sjællandske.

Den 11. oktober sidder hun for Retten i Næstved med sigtelserne databedrageri af særlig grov karakter og dokumentfalsk siddende på sig.

Hævede penge med borgers kort

Ifølge aviserne, der har set retsmødebegæringen igennem, er kvinden sigtet for i alt 12 forhold.

I årene fra 2012 til 2015 skulle hun i flere tilfælde have brugt Nem-ID til at overføre penge til sin egen konto, og borgenes Netbank brugte hun til at betale sine egne lån og regninger.

Også borgernes kredit- og hævekort havde hun fingrene i og foretog blandt andet flere kontanthævninger.

I alt 377.000 kroner er hun sigtet for at have bedraget sig til.


Nyhedsoverblik