Se interview: Bil smadrede mit nye køkken

Inge Jensens hus har været i fare for at styrte sammen, efter hendes hus mandag eftermiddag blev ramt af en bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen kom noget til, men en bil blev totalskadet, og et hus var tæt på at styrte sammen.

Det var resultatet, da en mand kort efter frokost mandag mistede herredømmet over sin bil, og ramte ind i Inge Jensens hus, der ligger på Flinterupvej mellem Sorø og Stenlille.

- Mit forholdsvist nye køkken er helt væltet rundt, og porcelænet ligger ud over det hele derinde – og der er hul i væggen, fortæller Inge Jensen, der mandag eftermiddag så skaderne på sit hus.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor bilen kørte galt, men har udelukket spiritus som årsag til ulykken.

Se et kort interview med Inge Jensen herunder.

 

 


Nyhedsoverblik