Schack Elholm: Jeg tør ikke tro på noget

De personlige stemmer tælles stadig, og mange politikere ved endnu ikke, om de har en plads i Folketinget. Venstres Louise Schack Elholm fra Sorø venter spændt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om valgresultatet ligger klar, er fremtiden stadig udvis for flere af kandidaterne. De personlige stemmer er fredag morgen endnu ikke talt op, og mange aner ikke, om de er købt eller solgt.Ved valget i 2011 fik Venstre syv mandater i Sjællands Storkreds, og Louise Schack Elholm kom ind på det femte mandat i Sjællands Storkreds. I år får Venstre netop fem mandater, og det er endnu uvist, om Louise Schack Elholm er blandt de fem.


- Jeg tør ikke rigtig tro på noget som helst. Det kommer an på, hvor mange der har vist mig tillid, og sådan er det også for alle de andre, siger Louise Schack Elholm, der stiller op for venstre og bor i Sorø.Ked af at miste kollegerHun kan i ventetiden glæde sig over, at regeringsmagten er tilbage på blå hænder, og at det ser ud til, at det bliver hendes egen formand Lars Løkke Rasmussen, der skal være statsminister, selv om Dansk Folkeparti blev Danmarks næststørste parti efter Socialdemokraterne, og Venstre dermed er skudt ned på en tredjeplads.


- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vælgerne har givet blå blok mulighed for at danne et flertal, men samtidig er mit eget parti gået tilbage. Selvfølgelig vil det have stor betydning, at der er rigtig mange, vi skal sige farvel til. Vi er glade for at danne flertal, men kede af at miste så mange mandater, siger Louise Schack Elholm fredag morgen til TV ØST.



Nyhedsoverblik