Nyt huleprojekt er på vej i Sorø

Lokale skoleelever skal sammen med professionelle håndværkere og arkitekter lave nye, sikrere huler i Parnasparken, lyder visionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først blev det markedsført som verdens første huleby, da lokale skoleelever byggede huler i Parnasparken sammen med fagkyndige voksne i august sidste år. Men så blev hulerne efterhånden pillet ned, fordi de ikke overholdt kommunens sikkerhedskrav – og nu vil manden bag Natur – og Aktivitetsparken, indehaver af Altan.dk, Peter Knudsen, så skyde penge i endnu et huleprojekt, skriver Sjællandske.

De resterende huler på grunden bliver inden længe flyttet til Kongskilde Friluftsgård, fordi Sorø Kommune ikke har fundet et kompromis med Dansk Hulebyg omkring sikkerheden på pladsen.

Det er nemlig kommunen, der har tilsynspligten i forhold til sikkerheden på legepladser med offentlig adgang.

- Det har hele tiden været meningen, at parken skal være et børnevenligt sted at være. Og de huler er stadig en god idé. Men vi ønsker, at sikkerheden skal være i orden, siger Peter Knudsen til Sjællandske.

Mere sikre huler
Peter Knudsen i løbet af ugen præsentere sin idé om sikrere huler overfor Sorø Kommunen og de lokale skoleledere.

Ifølge avisen er han overbevist om, at børnene kan bygge nye huler, der lever op til sikkerhedskravene.

Hvis alt går efter planen skal de nye huler stå færdige til sommer 2016.


Nyhedsoverblik