Nye anholdelser for drab i Dianalund (Video)

25-årig mand og 22-årig kvinde anholdt for at være med til planlægningen af skuddrab på 33-årig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt tirsdag en 25-årig mand og en 22-årig kvinde for meddelagtighed i drabet på den 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen, der 16. august blev skudt ned på åben gade i Dianalund.

I forvejen sidder et ungt kærestepar fængslet for drabet. Manden har erkendt, at han skød den 33-årige, men det var ikke meningen at slå ham ihjel.

Siden drabet har politiet ledt efter en anden mand, som ifølge vidner kørte en flugtbil fra Dianalund. Ham mener politiet nu at have fundet i den 25-årige.

- Dertil er kvinden anholdt for at have været med til at planlægge drabet, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Begge kommer fra lokalområdet.

- Nu skal de afhøres og vil sandsynligvis blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag, siger vicepolitiinspektøren.

Kæresteparret blev anholdt to dage efter drabet efter en dramatisk eftersøgning, der endte i et sommerhusområde i Nykøbing Sjælland.

Kvinden var tidligere kæreste med den nu dræbte. Foruden jalousi har det været nævnt, at en gæld mellem de tidligere kærester kunne være motivet, idet hun angiveligt skyldte Kenneth Helbæk Kristensen penge.

[video:video_mangler:090825_to_anholdte.flv]

 

 


Nyhedsoverblik