Motorcyklist i voldsomt uheld spærrede Skælskørvej i Sorø

En motorcyklist forulykkede tidligere på Skælskørvej i Sorø. Vejen var spærret, mens der blev ryddet op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig mandlig motorcyklist forsøgte her eftermiddag at overhale en anden bilist Skælskørvej i Sorø.

Han overhalede i en højresvingskurve - et sted, hvor der var dobbeltoptrukne linjer og kørte frontalt ind i en modkørende bil. I bilen sad en kvinde på 44 år. Det oplyser vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Motorcyklisten var blevet frakendt sit kørekort.

- Men vi kender ikke de nærmere omstændigheder endnu, siger vagtchefen.

Både motorcyklisten og den 44-årige kvinde er udenfor livsfare. De er begge i behandling på Slagelse Sygehus.

Ulykken betød, at vejen var spærret i begge retninger i en periode, mens redningsmandskabet var på stedet, og mens der blev ryddet op. Men vejen er nu åbnet igen.

Nyhedsoverblik