Motorbøller tæt på at påkøre barn

Det var flere dages livsfarlig kørsel ned af en smal landsbygade, der var årsagen til en episode i Nyrup mandag aften, hvor en 39-årig mand blev slået ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er længere tids dødskørsel gennem den lille by Nyrup 20 kilometer nord for Sorø, der mandag fik en af beboerne til at forsøge at få de unge i tale.

Det erfarer TV2 ØST.

Tidligere har en gruppe unge på vanvidskørsel været ved at køre et barn ned i byen – og det var derfor at en 39-årig mand mandag aften forsøgte at stoppe de unges kørsel i byen.

Kom tilbage med tæskehold

Da de unge ikke ville standse, slog han i stedet på bilens bagende i frustration. Herefter kørte de unge væk – men kort efter kom 8 unge i 2 biler tilbage til stedet, og den 39-årige blev derefter slået ned med et knojern.

Manden brækkede næsen ved episoden.

Ifølge TV2 ØSTs kilder har politiet siden været massivt tilstede i området, hvor de unge samtidig har udvist stærkt truende adfærd.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fortæller, at ingen vidner har ønsket at sige noget efter episoden.


Nyhedsoverblik