Mand ville dræbe sin kone

En mand er anholdt for at forsøge at dræbe sin samlever i Dianalund. Politiet mørkelægger sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En midaldrende mand er anholdt mistænkt for at have forsøgt på at dræbe sin samleverske i Dianalund.

Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Næstved fredag klokken 11 sigtet for drabsforsøg, oplyser lokalpolitiet i Slagelse.

- Det er sket natten mellem onsdag og torsdag på en adresse i Solparken i Dianalund i et samlivsforhold, hvor både gerningsmand og forurettede er mellem 40 og 50 år, siger Peter Compen, vicepolitiinspektør og leder af lokalpolitiet i Slagelse.

Lukkede døre

Det er meget sparsomt med oplysninger i sagen, fordi politiet under grundlovsforhøret vil begære lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

- Motivet skal vi nu have afklaret i vores efterforskning, men jeg kan ikke sige mere om det, siger Peter Compen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik