Mand kaster sten og river dørhåndtag og sidespejle af biler

En ung mand kastede fredag med sten mod butiksruder i Dianalund. Samme aften rev han dørhåndtag og sidespejle af biler. Han er nu sigtet for hærværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fredag aften klokken 23.52 fik politiet en anmeldelse om, at der blev kastet med sten mod ruderne i en butik i Dianalund.

Samme person blev også anmeldt for at rive dørhåndtag og sidespejle af biler på gaden. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Anmelderen fortalte, at hærværksmanden, som var en 18-årig mand fra Vanløse, var "en stor kleppert", som hun vurderede ville være indstillet på at slås med politiet.

Da patruljen kom frem, var den 18-årige mand dog faldet til ro på en seng med en spiritusflaske i favnen. Da han blev kontaktet, for han aggressivt op, så patruljen valgte at anholde ham på stedet.

Han er nu sigtet for hærværk.