Mand dræbt i ny lastbilsulykke

En person er blevet dræbt i et voldsomt trafikuheld på Vestsjælland fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En person er omkommet ved en færdselsulykke på Sæbyvej i nærheden af Tissø i Vestsjælland fredag, hvor en personbil og en lastbil er stødt frontalt sammen.

Den dræbte er i følge politiet en midaldrende mand.

-  Vi formoder, at der er tale om føreren af personbilen, men det er ikke bekræftet, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard til Ritzau.

Vejen er så lille, så politiet har valgt helt at spærre vejen af, mens der er redningsarbejde og der bliver ryddet op.

- Vi er først lige landet derude og er ved at danne os et overblik, lyder det fra politiet.

Der er tale om det andet dødsfald i dag, hvor en person bliver dræbt i sammenstød med en lastbil. Tidligt i morges mistede en person nemlig livet i forbindelse med et sammenstød på Vestmotorvejen.


Nyhedsoverblik