Lykken er... at få kunstgræs på banen

De har svært ved at få armene ned i Lynge-Broby Idrætsforening ved Sorø. her har 200 frivillige sørget for at lægge 17.000 kvadratmeter kunstgræs på rekordtid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endelig, endelig, endelig! Sådan lyder starten på den pressemeddelelse, som formanden for Lynge-Broby Idrætsforening, Henrik Stilling, har sendt ud om klubbens nye kunstgræsbane.

Lørdag blev den indviet officielt, og begejstringen vil ingen ende tage i den lille forening ved Sorø.

Fra byrådets beslutning forelå den 28. maj 2015, og til entreprenøren afleverede den færdige bane den 29. juni, har næsten 200 frivillige fra Lynge-Broby Idrætsforening brugt alt fra få timer til mange, mange dage i arbejdet på at anlægge det samlede areal på 17.000 kvadratmeter kunstgræs. Det dækker to 11-mandsbaner og et større areal til blandt andet klubbens fodboldflexbane, fodboldpool og 3-mandsbold.

Kunsttæppet har en samlet pris på 3.936.000 kroner.

Det nye underlag blev fejret med tale af både Henrik Stilling og borgmester Gert Jørgensen (C). Snoren blev klippet af Lynge-Brobys æresmedlemmer Ove Dyhr, Karen Margrethe Hansen og Poul Erik Kristensen.

Herefter blev blev der spillet kamp mellem Sorø Kommunes embedsværk og nogle af klubbens spillere, hvorefter Lynge-Brobys førstehold tog i herre serie 3 tog imod Ringsted.


Nyhedsoverblik