Kvinde mistede herredømmet over bil i regnen

En kvindelig bilist kørte natten til fredag galt på Vestmotorvejen omkring Sorø - formentligt fordi det voldsomme regnvejr kom bag på hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste dages massive regnmængder gør kørebanerne udfordrende for flere bilister, og natten til fredag var det en kvinde på Vestmotorvejen, der blev overrumplet af de voldsomme vandmængder.

Omkring klokken 1 snurrede hun rundt i sin bil og havnede i et autoværn. Hun blev efterfølgende kørt til tjek på sygehuset, men slap heldigvis fra uheldet uden alvorlige skader.

Det ene spor på motorvejen i vestgående retning var spærret i en halv times tid, mens oprydningsarbejdet stod på.


Nyhedsoverblik