Når man annoncerer sammen til samme pris, så er der tale om et forsøg på at begrænse konkurrencen. Og det er strafbart.
Det har Retten i Næstved fastslået, efter køreskolerne Steens Køreskole, Klavs’ Køreskole og Birgits Køreskole i foråret 2011 sammen annoncerede i Sorø Avisen.
I annoncen annoncerede de 3 køreskoler med fælles priser på at tage kørekort.
25.000 kroner - per virksomhed
Bag anklagen står Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, vurderede, at der var tale om et forsøg på at begrænse konkurrencen mellem køreskolerne. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Hver af køreskolerne skal nu betale 25.000 kroner i bøde, og en enkelt køreskole, der krævede sagen afgjort i retten, skal endvidere betale sagens omkostninger.