Kontanthjælpsmodtager skal betale præmier tilbage

En kvinde vandt præmier ved at støtte en Afrika-indsamling. Nu skal hun betale over 75.000 kroner tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sorø Kommune får efter et længere juridisk tovtrækkeri medhold i, at det var korrekt at kræve kontanthjælp tilbagebetalt fra en kvinde, som vandt præmier i et tv-show.

Lone Christensen vandt en række store præmier i et tv-show. Det må hun ikke som kontanthjælpsmodtager, og hun skal derfor nu tilbagebetale 76.456 kroner tilbage kommunen.

Det har Ankestyrelsen fastslået og dermed underkendt en afgørelse i Beskæftigelsesankenævnet, som gav Lone Christensen medhold.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt. Jeg kunne forstå det, hvis jeg havde vundet en masse penge i kontanter. Det har jeg jo på ingen måde gjort. Så havde jeg måske set anderledes på sagen, siger Lone Christensen.

Borgmester Ivan hansen (S) mener, at det hele er en ærgerlig sag, men han understreger, at kommunen bliver nødt til at få fastslået retspraksis.

- Vi er jo nødt til at følge den lovgivning, der er. Og vi mener ikke, der er mulighed for fleksibel håndhævelse af loven, så vi har følt fra start af, at vi har behandlet den her sag rigtigt fra start, siger Ivan Hansen.

Lennart Damsbo-Andersen (Soc.Dem), Formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, kommenterer afgørelsen.

 


Nyhedsoverblik