Kat fik klippet poterne af

En død kat har fået poterne klippet af, før den blev smidt i en grøftekant nær en rasteplads ved Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et barskt syn mødte fredag Nicolaj Karlsen, da han holdt ind på rastepladsen på Næstvedvej ved Sorø – kort før rundkørslen ved Knudstrupvej.

I grøften lå nemlig en død kat, der havde fået størstedelen af sine forben - inklusiv sine forpoter - klippet af.

Det fortæller han i henvendelse til TV2 ØST.

Forarget

Manglen på blod på katten og omkring den gør, at poterne sandsynligvis er blevet er blevet klippet af før den er lagt på rastepladsen – men nok efter dødens indtræden.

Nicolaj Karlsen er dog stadig forarget over fundet af katten.

- Jeg syntes det er forkert at lemlæste på den måde og så bare smide den i vejkanten, siger han.

TV2 ØST har efter en redaktionel beslutning valgt at dække det barske billede af katten, så man ikke kan se sårene efter de afklippede lemmer.


Nyhedsoverblik